Hvad bestemmer prisen på et 3D print?
Prisen på et 3D print afhænger af flere faktorer, som kan gøre det vanskeligt for nybegyndere at gennemskue, hvad der påvirker den endelige pris. Materialeforbrug, 3D print tid, arbejdskraft og driftsomkostninger spiller alle en væsentlig rolle. Nogle gange kan små justeringer i designet eller valg af materialer reducere omkostningerne markant.
Denne guide gennemgår i detaljer, hvordan priser på 3D print fastsættes, og hvordan du selv kan beregne udgifterne. Vi dykker ned i materialevalg, maskinens strømforbrug og optimering af 3D print processen. Derudover ser vi på, hvordan batch-printing og fejlprocenter kan påvirke de samlede omkostninger. Formålet er at give dig en solid forståelse af prissætning, så du kan tage informerede beslutninger, uanset om du printer til privat brug eller driver en 3D print service.
Lad os komme i gang med at afdække de vigtigste faktorer, der bestemmer prisen på et 3D print.
Faktorer, der bestemmer prisen på et 3D print
Når du skal forstå prissætningen af et 3D print, er det afgørende at kende de vigtigste faktorer, der påvirker den samlede omkostning. Materialevalg, 3D print tid, arbejdskraft og driftsomkostninger spiller alle en central rolle. Små justeringer i 3D print indstillinger og produktionsmetoder kan gøre en stor forskel for den endelige pris.
Materialeforbrug – hvilken type og mængde påvirker prisen?
Materialevalget har en væsentlig indflydelse på prisen. PLA og PETG er blandt de mest økonomiske filament typer, mens resin og metalprint ofte er langt dyrere. Prisen beregnes typisk ud fra enten vægt eller volumen.
Et konkret eksempel viser, at en produktion af 24 små modeller krævede 198 gram PLA, svarende til 20% af en hel kilogram rulle. Når du beregner materialeprisen, er det vigtigt at inkludere eventuelle fragtomkostninger. Hvis en rulle PLA koster 200 kr. pr. kg, men fragten udgør 50 kr., vil den samlede pris pr. gram stige fra 0,20 kr. til 0,25 kr. Dette kan gøre en mærkbar forskel, især ved større produktionsmængder.
3D print tid – længere print betyder højere pris
3D print tiden er en af de største omkostningsdrivere. Jo længere et print tager, desto mere energi og maskintid kræves, hvilket øger omkostningerne. Højere detaljegrad og langsommere indstillinger kan fordoble eller tredoble den nødvendige tid.
Et konkret eksempel er en model, der tog 20,5 timer at printe på en Bambu Lab A1 Combo. Maskinen har en maksimal effekt på 1.300 watt, men bruger i gennemsnit kun halvdelen under drift. Det betyder, at strømforbruget skal beregnes ud fra en reel effekt på cirka 650 watt. Hvis elprisen er 2,50 kr. pr. kWh, vil strømomkostningen for dette print være:
(20,5 timer × 650 W) ÷ 1.000 × 2,50 kr. = 33,28 kr.
For præcise beregninger bør 3D print tid altid måles i brøkdele af en time, da selv små forskelle i beregningen kan føre til upræcise prissætninger.
Arbejdskraft – manuel efterbehandling kan hæve omkostningen
Efterbehandling er ofte nødvendig, især ved resin- og SLS-print, hvor supportstrukturer skal fjernes, og overfladen skal efterbearbejdes. Slibning, maling og samling kan tilføje betydelige ekstra omkostninger.
Ved professionel 3D printservice opkræves typisk en timeløn på 200-600 kr., afhængigt af opgavens kompleksitet. Hvis efterbearbejdning tager 30 minutter, vil dette bidrage med en ekstra omkostning på 100-300 kr. pr. print.
For hobbybrugere kan denne omkostning reduceres ved at vælge 3D print indstillinger , der minimerer behovet for manuel efterbehandling, f.eks. ved at undgå unødvendige supportstrukturer eller vælge materialer, der kræver mindre efterbehandling.
Driftsomkostninger – en overset, men vigtig faktor
Ud over materialer og strømforbrug er der også driftsomkostninger såsom vedligeholdelse og afskrivning af printeren. Maskiner slides over tid, og deres levetid skal medregnes i prisen.
En printer med en levetid på 12.000 timer og en anslået pris på 2.500 kr. vil have en afskrivningsværdi på:
2.500 kr. ÷ 12.000 timer = 0,21 kr. pr. printtime
For hvert print bør der afsættes en procentdel af salgsprisen til vedligeholdelse og udskiftning af udstyr. Overser man dette, risikerer man at undervurdere de reelle produktionsomkostninger.
Bulk printing og omkostningseffektivitet
Når flere emner printes samtidig, kan omkostningerne reduceres betydeligt. Dette skyldes, at printpladen udnyttes optimalt, hvilket sparer både tid og materiale. For små dele, såsom nøgleringe eller minifigurer, kan det være fordelagtigt at arrangere så mange enheder som muligt på 3D print området for at minimere spild og maksimere produktionskapaciteten.
Et konkret eksempel viser, at et batch på 24 små figurer krævede 198 gram PLA, svarende til 20% af en hel kilogram rulle. Hvis de samme figurer blev printet individuelt, ville materialeforbruget og tiden per enhed stige markant på grund af supportstrukturer og opvarmningscyklusser mellem 3D printene.
Ved at optimere batch-printing kan 3D print tiden pr. enhed reduceres, fordi printeren kører kontinuerligt uden unødvendige stop. Hvis en enkelt model tager én time at printe alene, men et batch på 24 figurer kan færdiggøres på 20,5 timer, falder gennemsnitstiden pr. figur til blot 51 minutter.
Ud over tidsbesparelse reducerer batch-printing også strømforbruget. Opvarmning af printerens byggeplade og dyse er en af de mest energikrævende processer i 3D printning. Når flere emner produceres i én 3D print session, bliver det samlede energiforbrug pr. enhed lavere, hvilket i sidste ende medfører lavere driftsomkostninger.
Ved at udnytte batch-printing korrekt kan produktionsomkostningerne pr. enhed reduceres betydeligt, hvilket er en fordel, hvis du sælger 3D printede produkter eller driver en printservice.
Fejlprocent og dens betydning for prissætning
Fejlprocenten er en ofte overset faktor i prissætningen af 3D print, men den har stor betydning for de samlede omkostninger. 3D printning er ikke en fejlfri proces, og uforudsete problemer såsom filamentfejl, tilstopning af dysen eller lagseparation kan føre til mislykkede prints. Hvis disse fejl ikke tages med i beregningen af prisen, kan det føre til økonomiske tab, især ved større produktioner.
En realistisk fejlrate for hobbybrugere og små 3D print services ligger typisk på 5-15%, afhængigt af materialet og printerens pålidelighed. For eksempel betyder en fejlrate på 10%, at for hver 10 print, går ét tabt. Hvis et print har en samlet produktionsomkostning på 50 kr., og hver tiende print fejler, vil den reelle omkostning per print være 55,56 kr. (50 kr. × 1,1).
Den bedste praksis er at overvåge fejl over tid og inkludere en fejlmargin i kalkulationerne. En måde at gøre dette på er ved systematisk at registrere fejl i et regneark og beregne den gennemsnitlige fejlrate over tid. På den måde kan man justere prisen, så den dækker potentielle fejl uden at overbelaste kunden unødigt.
Fejlprocenten kan reduceres ved at optimere 3D print indstillinger , anvende kvalitetsmaterialer og regelmæssigt vedligeholde printeren. Desuden kan en mere stabil produktionsproces opnås ved at teste nye designs i mindre skala, før de produceres i større mængder.
At tage højde for fejlprocenten i prissætningen er afgørende for at sikre en bæredygtig og profitabel 3D printforretning.
Sådan beregner du omkostningerne ved et 3D print
For at fastsætte en præcis pris på et 3D print er det nødvendigt at tage højde for flere omkostningsfaktorer. Prisen afhænger ikke kun af materialeudgifter, men også af arbejdskraft, driftsomkostninger og elforbrug. En grundig beregning sikrer, at du hverken under- eller overprissætter dit print.
Materialeomkostninger – sådan beregnes forbruget
Materialeomkostninger er en af de mest betydelige faktorer i 3D print priser. Prisen afhænger af filamenttype, resin eller pulver samt eventuelle spildmaterialer som supports og purge-tårne.
For filamentbaserede prints (FDM) beregnes materialeforbruget således:
(Vægt i gram / 1000)×pris pr. kg filament\text{(Vægt i gram / 1000)} \times \text{pris pr. kg filament}(Vægt i gram / 1000)×pris pr. kg filament
Eksempel: Hvis et print vejer 100 gram, og en rulle PLA-filament koster 200 kr. pr. kg:
(100/1000)×200=20 kr.(100 / 1000) \times 200 = 20 \text{ kr.}(100/1000)×200=20 kr.
For resinprintere (SLA og DLP) anvendes en volumenbaseret beregning:
(Printets volumen i ml)×pris pr. ml resin\text{(Printets volumen i ml)} \times \text{pris pr. ml resin}(Printets volumen i ml)×pris pr. ml resin
Hvis et print kræver 50 ml resin, og materialet koster 1,50 kr. pr. ml:
50×1,50=75 kr.50 \times 1,50 = 75 \text{ kr.}50×1,50=75 kr.
Arbejdskraftomkostninger – manuel efterbehandling kan øge prisen
Hvis du anvender en professionel 3D printservice, vil en timepris typisk ligge mellem 200 og 600 kr. afhængigt af opgavens kompleksitet. Efterbehandling, såsom fjernelse af supportmateriale, slibning, maling eller samling, kan tage tid og bør indregnes i den samlede pris.
Eksempel: Hvis en tekniker bruger 1 time på efterbehandling til en timepris på 300 kr., tilføjes 300 kr. til produktionsomkostningerne.
Driftsomkostninger – elforbrug og maskinens levetid
Driftsomkostninger dækker vedligeholdelse, reparationer, udskiftning af sliddele og afskrivning af printeren. Disse beregnes typisk som:
(Printerpris / ansla˚et levetid i timer)+strømforbrug pr. time\text{(Printerpris / anslået levetid i timer)} + \text{strømforbrug pr. time}(Printerpris / ansla˚et levetid i timer)+strømforbrug pr. time
Eksempel: En 3D printer til 5.000 kr. med en forventet levetid på 2.000 timer betyder, at 2,50 kr. pr. printtime bør afsættes til afskrivning.
Elforbruget afhænger af printertypen og strømprisen. Hvis en printer bruger 650 watt i timen, og elprisen er 2,50 kr. pr. kWh, vil strømomkostningen pr. time være:
(650/1000)×2,50=1,63 kr.(650 / 1000) \times 2,50 = 1,63 \text{ kr.}(650/1000)×2,50=1,63 kr.
Ved et print på 5 timer bliver den samlede elomkostning:
1,63×5=8,15 kr.1,63 \times 5 = 8,15 \text{ kr.}1,63×5=8,15 kr.
Eksempel beregning – sådan sammensættes den samlede pris
Lad os tage et konkret eksempel på et 100 g PLA-print, der tager 5 timer, hvor efterbehandlingen tager 1 time, og printeren har en timeomkostning inkl. elforbrug på 4,13 kr.
| Omkostningstype | Beregning | Pris (kr.) |
| Materiale | (100/1000) × 200 | 20,00 |
| 3D print tid | 5 timer × 4,13 kr. | 20,65 |
| Strømforbrug | 5 timer × 1,63 kr. | 8,15 |
| Arbejdskraft | 1 time × 300 kr. | 300,00 |
| Totalpris | – | 348,80 |
Dette eksempel viser, at materialer kun udgør en lille del af den samlede pris, mens arbejdskraft og drift ofte har en større økonomisk betydning.
Ved at forstå disse faktorer kan du fastsætte en realistisk pris for dine 3D printede produkter.
Afskrivning af printerens omkostninger
3D printere har en begrænset levetid, og deres omkostninger skal fordeles over den tid, de er i drift. Uanset om du driver en professionel printservice eller bruger en 3D printer til hobbyprojekter, er det afgørende at indregne afskrivning i prissætningen. Dette sikrer, at du løbende opsparer midler til udskiftning eller reparation af udstyret.
Hvordan beregnes afskrivning?
Afskrivning beregnes ved at fordele printerens samlede pris over dens anslåede levetid i timer. Hvis en 3D printer koster 5.000 kr. og har en levetid på 2.000 timer, betyder det, at hver printtime bør inkludere en afskrivning på:
5.000kr.÷2.000timer=2,50kr.pr.printtime5.000 kr. \div 2.000 timer = 2,50 kr. pr. printtime5.000kr.÷2.000timer=2,50kr.pr.printtime
Hvis et print tager 5 timer, skal afskrivningsomkostningen for det print være:
5×2,50kr.=12,50kr.5 \times 2,50 kr. = 12,50 kr.5×2,50kr.=12,50kr.
Afskrivning på forskellige printermodeller
Levetiden varierer afhængigt af printertypen og kvaliteten af dens komponenter. Professionelle SLA- og SLS-printere har ofte en længere levetid end budgetvenlige FDM-printere, men deres anskaffelsespris er også højere.
| Printertype | Pris (kr.) | Levetid (timer) | Afskrivning pr. time (kr.) |
| Entry-level FDM (Ender 3) | 2.500 | 1.500 | 1,67 |
| Professionel FDM (Prusa MK4) | 8.000 | 3.500 | 2,29 |
| SLA-printer (Anycubic Photon) | 4.000 | 2.500 | 1,60 |
| Industriprinter (Formlabs Form 3+) | 40.000 | 10.000 | 4,00 |
Hvorfor er afskrivning vigtig?
Hvis afskrivning ikke medregnes i prissætningen, risikerer du at underbudgettere dine udgifter. Mange 3D printere kræver udskiftning efter 2-4 år, afhængigt af hvor ofte de anvendes. Hvis printeren bruges 20 timer om ugen, svarer det til 1.040 timer årligt, hvilket betyder, at en maskine med en levetid på 2.000 timer skal erstattes efter cirka 2 år.
Ved at inkludere afskrivning i prissætningen sikrer du, at hver 3D print ordre bidrager til den fremtidige investering i nyt udstyr, så du undgår uforudsete omkostninger og kan opretholde en rentabel drift.
Anvendelse af prisberegnings værktøjer
At beregne prisen på et 3D print manuelt kan være en tidskrævende proces, især når der skal tages højde for materialeforbrug, 3D print tid, elektricitet, afskrivning og efterbehandling. Heldigvis findes der flere online prisberegnings værktøjer, som gør det nemmere at udregne en præcis pris.
Sådan fungerer prisberegnings værktøjer
Online prisberegnere automatiserer processen ved at tage højde for flere parametre såsom:
- Materialeforbrug (vægt eller volumen)
- 3D print tid (baseret på G-code eller estimeret fra sliceren)
- Strømforbrug (afhængigt af printermodel og strømpris)
- Arbejdskraft (manuel efterbehandling, supportfjernelse m.m.)
- Afskrivning (fordelt over printerens levetid)
- Fejlmargin (typisk 5-15% afhængigt af printets kompleksitet)
Flere 3D print tjenester tilbyder prisberegnere, hvor du kan uploade en STL- eller G-code-fil og få en øjeblikkelig prisvurdering. Disse værktøjer analyserer printets geometri og estimerer de samlede produktionsomkostninger.
Eksempler på populære prisberegnere
Der findes både gratis og betalte værktøjer til prisberegning. Nogle af de mest anvendte inkluderer:
- Prusa Printers Cost Calculator – Beregner materiale- og printomkostninger for FDM- og SLA-print.
- 3D Hubs Pricing Tool – Online platform til prissætning af 3D print baseret på modelens specifikationer.
- All3DP’s Cost Calculator – Estimerer produktionsomkostninger på baggrund af filamentforbrug og 3D print tid.
- OctoPrint’s Cost Plugin – Plugin til OctoPrint, som registrerer strømforbrug og materialeforbrug i realtid.
Hvornår bør du bruge en prisberegner?
Hvis du ofte prissætter 3D printede produkter, kan en prisberegner spare dig tid og hjælpe dig med at sætte mere præcise priser. Dette er særligt relevant, hvis du driver en 3D print service eller sælger print via online markedspladser.
Fordele ved prisberegnings værktøjer inkluderer:
- Mindre risiko for fejl i kalkulationerne
- Ensartet prissætning for tilbagevendende ordrer
- Hurtigere kundetilbud uden manuel beregning
- Bedre forståelse af omkostninger pr. print
Uanset om du anvender et automatiseret værktøj eller foretager beregninger manuelt, bør du altid inkludere alle relevante omkostninger i din prissætning.
Markup strategi og prisfleksibilitet
At fastsætte den rette pris for et 3D print handler ikke kun om at dække produktionsomkostningerne – det er også en strategisk beslutning, der skal tage højde for markedet, konkurrencesituationen og kundernes betalingsvillighed. En velovervejet markup sikrer, at din virksomhed forbliver rentabel, samtidig med at prisen er konkurrencedygtig.
Hvorfor er markup vigtig?
En markup er den procentvise stigning, du lægger oven på produktionsomkostningen for at sikre en fortjeneste. Hvis du udelukkende prissætter ud fra omkostninger, risikerer du at undervurdere værdien af dit produkt og ikke tage højde for skjulte udgifter såsom fejlproduktioner, driftstab og markedsføring.
En typisk markup i 3D prin tbranchen ligger mellem 200-500%, afhængigt af produktets kompleksitet, markedet og efterspørgslen.
Hvordan beregnes en passende markup?
En generel tommelfingerregel er at sætte en markup på mindst 300% for at opnå en sund fortjeneste.
Hvis den samlede produktionsomkostning for et print er 10 kr., kan den vejledende udsalgspris beregnes som:
10kr.×3=30kr.10 kr. \times 3 = 30 kr.10kr.×3=30kr.
For mere eksklusive produkter, såsom specialdesignede modeller eller tekniske prototyper, kan en højere markup forsvares, især hvis der er begrænset konkurrence på markedet.
Prisfleksibilitet og markedsstrategi
Selvom en høj markup sikrer fortjeneste, er det vigtigt at forblive konkurrencedygtig. Der er flere metoder til at justere prisen dynamisk:
- B2B vs. B2C prissætning – Engrospriser til forhandlere vil ofte have en lavere markup (fx 200%), mens direkte salg til slutkunden kan have en højere markup (fx 400%).
- Differentierede priser – Hvis du tilbyder både standard og premium print, kan du differentiere prisen afhængigt af materialekvalitet, efterbehandling og leveringstid.
- Tidsbegrænsede rabatter – Midlertidige rabatter eller pakkepriser kan øge salget uden at skade din gennemsnitlige fortjeneste.
Eksempel på markup strategi
Lad os tage et konkret eksempel:
Hvis et print koster 2,50 kr. at producere og sælges for 10 kr., svarer det til en markup på 300%:
(10−2,50)/2,50×100=300%(10 – 2,50) / 2,50 \times 100 = 300\%(10−2,50)/2,50×100=300%
Hvis printet sælges for 15 kr., vil markup’en være 500%, hvilket kan være passende for produkter med høj efterspørgsel eller lav konkurrence.
Hvordan finder du den optimale 3D print pris?
For at optimere din prissætning bør du:
- Analysere konkurrenters priser – Hvad tager andre for lignende prints?
- Test forskellige prisniveauer – Kør eksperimenter for at se, hvordan kunder reagerer på prisen.
- Tilbyde volumenrabatter – Reducér prisen ved større bestillinger for at øge ordremængden.
- Indregne alle omkostninger – Husk fejlmarginer, vedligeholdelse og faste udgifter.
En velafbalanceret markup sikrer, at din virksomhed er både rentabel og konkurrencedygtig, samtidig med at du kan justere prisen efter markedsforholdene.
Sådan reducerer du dine 3D print omkostninger
Uanset om du printer som hobbyist eller driver en professionel printservice, er der flere måder at reducere omkostningerne på uden at gå på kompromis med kvaliteten. Ved at optimere dine processer og udnytte smartere printstrategier kan du minimere spild, reducere 3D print tid og sænke materialeforbruget.
Optimer dit design for at spare materiale og tid
En af de mest effektive måder at sænke omkostningerne på er at optimere dine 3D-modeller. Unødvendige detaljer, massive strukturer og ineffektiv geometri kan øge materialeforbruget markant. Overvej at:
- Reducere vægtykkelsen – Mindre materiale betyder lavere omkostninger.
- Forenkle designet – Færre komplekse geometrier mindsker printfejl og sparer tid.
- Minimere behovet for supportstrukturer – Drej eller redesign modellen, så overhæng reduceres.
Et optimeret design kan reducere materialeforbruget med op til 30%, hvilket betyder store besparelser over tid.
Brug hule modeller i stedet for massive 3D print
At printe et objekt som en massiv struktur kræver unødvendigt meget filament eller resin. Ved at gøre modellen hul med en passende infill kan du reducere forbruget væsentligt.
For FDM-print kan en infill på 15-25% være tilstrækkelig til de fleste ikke-bærende komponenter. For SLA-print kan en hul model med drænhuller spare op til 50% af resinen, hvilket reducerer både materialeforbrug og 3D print tid.
Vælg den rette layer height for at balancere kvalitet og 3D print tid
Layer height påvirker både detaljegrad og 3D print tid. Hvis du ikke har brug for ultrafine detaljer, kan du spare tid og materiale ved at bruge en tykkere layer height.
- 0,1 mm – Meget høj detaljeringsgrad, men lang 3D print tid.
- 0,2 mm – God balance mellem kvalitet og hastighed.
- 0,3 mm – Hurtigere print, velegnet til større modeller.
Ved at vælge en passende layer height kan du reducere 3D print tiden med op til 40%, hvilket også mindsker elforbruget.
Køb filament og resin i større mængder
Hvis du printer regelmæssigt, kan det betale sig at købe filament og resin i bulk. Mange leverandører tilbyder mængderabatter ved køb af flere kilogram filament eller større flasker resin.
Eksempel:
- 1 kg PLA koster 200 kr., men ved køb af 5 kg kan prisen falde til 175 kr. pr. kg, hvilket sparer 125 kr.
- 500 ml resin koster 350 kr., men en 1L-flaske kan koste 600 kr., hvilket reducerer prisen pr. ml fra 0,70 kr. til 0,60 kr.
Brug en lokal 3D print service, hvis du ikke printer ofte
Hvis du kun har brug for enkelte print, kan det være dyrere at eje en printer end at bruge en ekstern service. Ud over udgifter til printeren skal du også medregne strøm, vedligeholdelse og fejlrater.
For lejlighedsvise print kan det bedre betale sig at bruge en lokal 3D print service, hvor du kun betaler for det, du har brug for. Dette fjerner behovet for dyre investeringer i udstyr og materialer.
Sælg både til slutkunder og engros for at maksimere indtjeningen
Hvis du printer for at sælge produkter, kan du øge din profit ved at sælge til både slutkunder og engroskunder.
- Slutkunder betaler en højere pris, men kræver mere kundeservice og individuel produktion.
- Engroskunder køber større mængder til en lavere pris, men sikrer en stabil indtægt.
Ved at kombinere disse to strategier kan du sprede din indtjening og sikre en mere stabil forretning.
Maksimer din besparelse og indtjening med smartere 3D print strategier
Ved at optimere dine design, vælge de rette 3D print indstillinger og købe materialer i større mængder kan du reducere dine 3D print omkostninger markant. Hvis du ikke printer ofte, kan en ekstern printservice være en billigere løsning, mens en kombination af slutkunde- og engrossalg kan øge din indtjening, hvis du driver en 3D print forretning.
Sådan beregner du den rette pris for dit 3D print
At forstå, hvordan prisen på et 3D print beregnes, er afgørende for både hobbybrugere og professionelle. Uanset om du printer til eget brug eller sælger 3D printede produkter, er det vigtigt at tage højde for alle omkostninger – fra materialeforbrug og 3D print tid til arbejdskraft og afskrivning af din printer.
Ved at bruge en systematisk tilgang til prissætning kan du optimere dine omkostninger og sikre en sund forretning. Online prisberegnere kan hjælpe med at give et præcist estimat, men du bør altid justere dine priser i forhold til fejlmarginer, strømforbrug og markedsforhold.
Batch-printing, optimerede 3D print indstillinger og køb af materialer i større mængder kan reducere omkostningerne betydeligt. Hvis du driver en printservice, kan en strategisk markup og fleksibel prissætning hjælpe med at sikre en konkurrencedygtig pris og en stabil indtjening.
FAQ 3D print prissætning
At forstå, hvordan 3D print prissættes, kan være udfordrende. Her besvarer vi de mest almindelige spørgsmål om omkostninger, materialevalg, 3D print tid og hvordan du kan optimere dine udgifter.
Hvilket materiale er billigst til 3D print?
PLA-filament er ofte det billigste materiale til FDM 3D print, med priser fra ca. 150-250 kr. pr. kg. PETG er en smule dyrere, mens resin og metalprint kan koste væsentligt mere. Materialevalget afhænger af printets formål, da billigere materialer kan have lavere holdbarhed.
Hvor meget strøm bruger en 3D printer?
Strømforbruget varierer afhængigt af printertypen, men en gennemsnitlig FDM-printer bruger typisk 100-250 watt i timen. Ved en elpris på 2,50 kr./kWh vil et print på 10 timer koste ca. 2,50-6,25 kr. i strøm. Større printere og højtemperaturprocesser bruger mere energi.
Hvordan kan jeg reducere prisen på mit 3D print?
Du kan reducere prisen ved at optimere designet, bruge en lavere infill-procent, vælge en tykkere layer height og minimere support strukturer. Derudover kan bulk-køb af filament og batch-printing hjælpe med at reducere omkostningerne pr. enhed.
Hvad koster det at bruge en professionel 3D print service?
Prisen for en 3D printservice afhænger af materialevalg, størrelse og kompleksitet. Enkle PLA-print kan starte fra ca. 50-100 kr., mens store eller detaljerede modeller kan koste flere hundrede kroner. Specialmaterialer som resin eller metalprint er dyrere pga. materialekrav og efterbehandling.
Hvordan beregner jeg prisen for et 3D print?
Prisen beregnes ud fra: (materialeomkostning + 3D print tid + strømforbrug + arbejdskraft + afskrivning på printeren). Eksempel: Hvis et print vejer 100g, og filament koster 200 kr./kg, er materialeomkostningen 20 kr. Tilføj strøm, 3D print tid og eventuel efterbehandling for den endelige pris.
Er det billigere at eje en 3D printer frem for at bruge en printservice?
Hvis du printer regelmæssigt, kan det være billigere at eje en 3D printer. Engangsudgiften til en god printer starter fra 2.500-8.000 kr., men medregn vedligeholdelse, strøm og materialer. Hvis du kun printer sjældent, kan en printservice være en mere økonomisk løsning.
Få en nøjagtig pris på dit 3D print
Er du klar til at beregne prisen på dit næste 3D print? På 3dprintpris.dk kan du nemt uploade din fil og få et præcist pristilbud baseret på de nyeste beregningsmetoder.
Upload din fil og få en pris i dag
