Hvad koster det egentlig at 3D printe i virkeligheden?

Prisen på et 3D print afhænger af langt mere end blot vægten på den plastik, du bruger. Mange nybegyndere og selv øvede 3D print entusiaster begår den fejl kun at kigge på prisen for en rulle filament, når de skal regne en opgave ud. Virkeligheden er dog, at den reelle omkostning ligger skjult i maskintid, strømforbrug, arbejdsløn og risikoen for fejlprint. Hvis du driver en forretning eller overvejer at sælge dine designs, er det kritisk at kende dine præcise omkostninger for at sikre et overskud.

Denne guide gennemgår de konkrete variabler, du skal bruge til at beregne prisen, uanset om du vælger at gøre det manuelt med lommeregneren eller benytter en online prisberegner.

Hvad koster det at 3D printe?

Når du skal finde prisen, er det nødvendigt at skelne skarpt mellem dine produktionsomkostninger og din salgspris. Dine produktionsomkostninger er det beløb, det reelt koster dig at fremstille delen, mens salgsprisen er det, kunden betaler. For at finde dine produktionsomkostninger skal du kigge på tre primære søjler.

Den første søjle er materialet. Her tæller ikke kun den færdige model, men også alt det spildmateriale, der går til supportstrukturer og eventuelle renselinjer, hvis du skifter farve undervejs. Den anden søjle er maskintid og strøm. Din 3D printer bliver slidt, hver gang den kører, og elregningen i Danmark er en væsentlig faktor, der ikke må ignoreres. Den tredje søjle er arbejdsløn. Tiden du bruger på at klargøre filen i din slicer, skifte filament, fjerne printet fra pladen og efterbehandle det, er penge værd.

For at finde den nøjagtige pris bør du altid bruge data direkte fra din G-code. Det er den fil, din slicer genererer, og den indeholder langt mere præcise tal for tid og materialeforbrug end en ren STL-fil, der kun giver et estimat baseret på volumen.

Hvordan beregner man prisen manuelt?

Ønsker du at forstå regnestykket til bunds, kræver det, at du dykker ned i tallene manuelt. Det giver en god forståelse for forretningen, selvom det kan være tidskrævende.

Materialeomkostninger

Start med at finde den totale vægt fra din slicer. Det er afgørende, at du husker at inkludere alt spild. Hvis du printer i flere farver, danner printeren ofte et “purge tower” eller smider filament ud som affald (“poop”), hvilket skal regnes med. Erfaringer viser, at spildmateriale kan udgøre op mod 20% af den samlede vægt på komplekse opgaver. Du finder prisen ved at tage den totale vægt i gram, dividere med 1000 og gange med din kilopris for filamentet.

Strøm og maskintid

En 3D printer bruger sjældent sin maksimale effekt konstant under hele processen. En god tommelfingerregel til beregningen er at regne med 50% af strømforsyningens maksimale watt-tal. Hvis din maskine er ratet til 500W, bruger den gennemsnitligt omkring 250W under selve 3D printet. Regnestykket kræver, at du ganger maskinens gennemsnitlige forbrug med printtiden og din lokale elpris per kWh. Husk at konvertere minutter til decimaltal for at få et korrekt resultat. Det betyder, at 20 timer og 30 minutter skal indtastes som 20,5 timer på lommeregneren.

Afskrivning af udstyr

Din 3D printer holder ikke evigt. I industrien regner man ofte med en levetid på cirka 12.000 driftstimer for en maskine. For at drive en bæredygtig forretning skal du lægge et lille beløb til side for hver time, maskinen kører. Det sikrer, at du har opsparet penge til en ny maskine eller reservedele, når den nuværende bryder sammen. Du dividerer ganske enkelt nyprisen på din printer med 12.000 og ganger med printtiden på den aktuelle opgave.

Hvilke skjulte omkostninger skal man huske?

Mange hobbyvirksomheder ender med at tabe penge, fordi de overser de skjulte udgifter, der ikke står direkte på bonen for filamentet. Disse faktorer skal inkluderes i din kalkule, hvis du vil drive en sund forretning.

Fejlrate og spild

Selv de bedste maskiner fejler indimellem. Dyser kan stoppe til, eller et 3D print kan slippe byggepladen halvvejs gennem processen. En professionel tilgang er at lægge 10% oven i dine materiale- og strømomkostninger som en fast buffer. Det dækker de print, der desværre må kasseres, så tabet ikke spiser af din profit.

Efterbehandling og samling

Tid er penge, især når det gælder efterbehandling. Kræver dit produkt, at du fjerner meget supportmateriale, limer dele sammen eller monterer elektronik, skal dette faktureres. Hvis det tager dig 10 minutter at samle et kit med skruer og ledninger, skal du tage betaling for det. En god tommelfingerregel er at sætte en minimumspris på cirka 35 DKK for selv simple samleopgaver. Glemmer du dette, arbejder du reelt gratis i den tid.

Platformgebyrer

Hvis du sælger dine 3D prints via online platforme eller en webshop, tager disse tjenester ofte en procentdel af salget. Du bør regne med cirka 10% i gebyrer til transaktioner, markedsføring og platformsdrift. Hvis din profitmargin ikke kan bære dette gebyr, har du ifølge eksperter mere en hobby end en egentlig forretning.

Hvordan fastsætter man salgsprisen?

Når du har styr på dine produktionsomkostninger, er næste skridt at fastsætte den pris, kunden skal betale. Her bør du sigte efter en bruttoavance på cirka 25% og et nettooverskud på 10%, hvis virksomheden skal være sund.

For at opnå dette skal du gange dine produktionsomkostninger op. En udbredt model er at bruge en mark-up på mellem 300% og 500% af produktionsprisen. Det lyder af meget, men dette beløb skal dække din tid, din husleje, markedsføring og ikke mindst skat.

Virksomhedsstruktur og skat

Det er vigtigt at starte simpelt. Du behøver ikke stifte et dyrt selskab fra dag ét. Det koster penge at drive et selskab administrativt. En fornuftig tilgang er at starte som personligt ejet virksomhed og vente med at ændre selskabsform, indtil du omsætter for et mere betydeligt beløb, eksempelvis over 35.000 DKK. Husk altid at lægge cirka 20-22% til side af dit overskud til selskabsskat, så du ikke får en ubehagelig overraskelse, når regnskabsåret er omme.

Hvordan bruger man en online prisberegner?

Selvom den manuelle beregning giver en dyb forståelse, er den tidskrævende i en travl hverdag. En online prisberegner automatiserer processen og eliminerer risikoen for manuelle regnefejl.

På 3dprintpris.dk kan du uploade din STL-fil direkte til systemet. Beregneren analyserer modellens volumen og overfladeareal øjeblikkeligt. Herefter vælger du dit ønskede materiale, og systemet giver dig en pris baseret på danske markedsforhold. Beregneren tager højde for både strøm, maskinafskrivning og materialeforbrug, hvilket sikrer dig et præcist estimat uden at du skal finde lommeregneren frem.

Hvordan gør man sit 3D print billigere?

Hvis du ønsker at sænke prisen per enhed for at blive mere konkurrencedygtig, skal du optimere både din produktion og din forretningsstrategi.

Serieproduktion

En effektiv metode er at fylde byggepladen helt op. Hvis du printer små emner, bør du placere så mange som muligt på én plade i stedet for at printe dem enkeltvis. Det reducerer den tid, du bruger på at klargøre maskinen markant. Ved at printe eksempelvis 24 enheder på én gang, fordeler du opstartsomkostningerne ud på mange enheder, hvilket sænker stykprisen.

Skat og varelager

Du kan også bruge dit overskud strategisk. I stedet for at betale skat af hele overskuddet ved årets udgang, kan du geninvestere pengene i varelager eller nye maskiner. Indkøb af store partier filament eller en ekstra 3D printer fungerer som et fradrag, der reducerer din skattepligtige indkomst. På den måde bruger du pengene på at vækste din virksomhed i stedet for at betale dem i skat.

Optimering i sliceren

Endelig kan du spare penge ved at justere dine printindstillinger. En reduktion af infill sparer både materiale og 3D print tid. Ofte er 15% infill rigeligt til funktionelle dele, og det kan reducere omkostningerne betydeligt sammenlignet med en massiv del.

Ofte stillede spørgsmål om beregning af 3D print priser

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål omkring prissætning af 3D print. Uanset om du beregner prisen for et hobbyprojekt eller driver en forretning, hjælper disse svar dig med at forstå de omkostninger, der ligger bag et færdigt emne.

Hvad koster det at 3D printe i strøm?

En gennemsnitlig 3D printer bruger cirka 250 watt i timen under almindelig drift. Med en dansk elpris på omkring 2-3 kr. pr. kWh svarer det til en udgift på under en krone i timen. Selvom beløbet virker lavt pr. time, bør du altid indregne det i den samlede kalkule ved lange printtider.

Hvilke faktorer påvirker prisen på et 3D print mest?

De tre største faktorer er materialeforbrug, selve 3D print tiden og eventuel efterbehandling. Mens filamentet udgør en basisomkostning, driver langsomme printtider prisen op grundet maskinslitage og strømforbrug. Desuden kan manuelt arbejde som fjernelse af supportstrukturer eller samling af dele fordoble prisen, hvis det ikke er optimeret i designfasen.

Hvordan kan jeg gøre mine 3D prints billigere?

Du kan reducere prisen markant ved at optimere dine indstillinger i sliceren. Sænk din infill-procent til 15%, øg laghøjden for hurtigere print, og placer flere emner på samme byggeplade for at fordele opstartsomkostningerne. Disse justeringer mindsker både materialeforbrug og maskintid, hvilket resulterer i en lavere stykpris uden at gå på kompromis med funktionen.

Hvad er de skjulte omkostninger ved 3D print?

De ofte oversete udgifter inkluderer maskinafskrivning, fejlprint og manuelt arbejde. Du bør afsætte midler til sliddele som dyser og remme, samt lægge en buffer på 10% til fejlslagne prints. Glemmer du at fakturere din egen tid til filklargøring og efterbehandling, ender du ofte med at tabe penge på den samlede opgave.

Er det billigere at printe selv end at bruge en service?

Det afhænger af din printvolumen og kravene til kvalitet og finish. Hvis du printer sjældent, er en online service ofte billigere, da du slipper for investering i maskiner og vedligeholdelse. Ejer du selv udstyret, skal du printe meget for at tjene indkøbsprisen og de løbende driftsomkostninger hjem over tid.

Hvordan fastsætter man en salgspris på 3D print?

En sund salgspris bør være tre til fem gange dine produktionsomkostninger for at sikre profit. Denne mark-up er nødvendig for at dække faste udgifter som husleje, markedsføring, skat og fremtidige investeringer. Start med at beregne de rå omkostninger præcist, og gang derefter op for at sikre, at din virksomhed er bæredygtig.

Nøglen til korrekte 3D print beregninger

At beregne den rette pris kræver, at du kender alle variabler fra strømforbrug til fejlraten på din maskine. Mens manuelle formler giver dig nødvendig indsigt i dine reelle omkostninger, sparer en online beregner dig tid og sikrer konsistens i dine tilbud. Husk at din salgspris skal dække både produktion, fejl, arbejdstid og fremtidige investeringer i udstyr, hvis du vil drive en bæredygtig forretning på sigt.