Få det fulde overblik over strøm, reservedele og de skjulte udgifter som de fleste glemmer at regne med
Mange der arbejder med 3D print begår en klassisk fejl, når de vurderer økonomien i deres produktion. De kigger på prisen for en rulle filament og konkluderer fejlagtigt, at et emne kun koster få kroner at fremstille. Virkeligheden ser dog anderledes ud, da materialet ofte udgør den mindste del af den samlede regning.
For at forstå den reelle økonomi kræver det, at du kender de skjulte omkostninger ved strøm, sliddele, arbejdstid og fejlslagne produktioner. Når du først har styr på disse tal, får du et realistisk billede af, hvad din hobby eller forretning faktisk koster. I denne gennemgang ser vi på præcis, hvad det kræver at holde maskinen kørende, og hvordan du finder din ægte timepris.
Hvad koster selve 3D printeren i løbende afskrivning?
Din 3D printer taber værdi, hver gang den kører. En maskine holder ikke evigt, da mekanikken slides, remmene bliver slappe, og elektronikken har en begrænset levetid. Du bør derfor betragte selve maskinen som en løbende udgift pr. time frem for en engangsinvestering.
En fornuftig tommelfingerregel baseret på erfaringstal viser, at en standard hobby-maskine har en effektiv levetid på cirka 2.000 aktive timer, før den kræver hovedrenovering eller udskiftning. Hvis du køber en 3D printer til 3.000 DKK og bruger yderligere 1.000 DKK på opgraderinger i maskinens levetid, lyder den samlede investering på 4.000 DKK. Når du dividerer dette beløb med de 2.000 timer, koster selve maskinen dig 2 DKK i timen, uanset om du producerer en simpel test eller en kompleks figur. Glemmer du denne post, får du et skævt billede af din økonomi.
Hvilke reservedele skal udskiftes og hvornår?
Udover maskinens generelle værditab skal du løbende købe forbrugsvarer. Disse dele fejler ikke nødvendigvis, men de bliver brugt op som en naturlig del af processen.
Arbejder du med FDM teknologi, skal du budgettere med udskiftning af dyser. Messingdyser slides, især ved brug af materialer som træ- eller glow-in-the-dark filament, hvilket får hullet til at blive større og præcisionen til at falde. Du bør regne med en ny dyse for hver 3-5 kg standard materiale. Også PTFE-slangen, der fører materialet frem, nedbrydes af varme over tid. Den kan stoppe til eller miste sin glathed, hvilket skaber problemer med ekstruderingen. Endelig mister byggeplader deres evne til at gribe fat i plastikken efter mange opvarmninger og afkølinger.
Bruger du en resin 3D printer, ser listen anderledes ud. Her skal FEP-filmen i bunden af dit kar skiftes jævnligt for at undgå fejl eller lækage. Selve LCD-skærmen, der hærder plasten, brænder også ud over tid og holder typisk omkring 2.000 timer på moderne systemer. Et realistisk budget for vedligeholdelse ligger derfor på 5-10% af maskinens nypris om året.
Hvor meget strøm bruger en 3D printer i timen?
Strømforbruget kommer ofte bag på folk. En typisk moderne 3D printer trækker meget strøm under opvarmning af heatbed og dyse, hvor den kan nå op mod 300 Watt, men forbruget falder til et lavere niveau under selve processen.
Fysiske målinger viser, at en standard 3D printer i gennemsnit bruger omkring 200 Watt under drift. Med en dansk gennemsnitspris på cirka 2,50 DKK pr. kWh betyder det, at strømmen koster 0,50 DKK i timen. Det lyder måske ikke af meget, men kører du et stort projekt over 48 timer, koster strømmen alene 24 DKK. Har du en hel række af maskiner, løber det hurtigt op i flere tusinde kroner årligt. Du skal også huske, at maskinen bruger strøm på at stå i standby, og at du ofte skal vaske og hærde resin-emner i separate maskiner, der også belaster elregningen.
Hvad koster din tid ved maskinen?
Her opstår den største regnefejl for de fleste. Din tid repræsenterer en værdi, selv hvis du ser det som en hobby. Hvis du sammenligner prisen med at købe et færdigt 3D print ude i byen, er du nødt til at sætte en pris på dit eget arbejde.
Du kan med fordel bruge en tommelfingerregel om 7 minutters arbejde pr. opgave. Du bruger typisk 5 minutter til at slice filen, skifte rullen, rense dysen og starte jobbet. Derefter bruger du 2 minutter til at fjerne emnet, fjerne support og gøre klar til næste kørsel.
Sætter du din timeløn lavt til 150 DKK, koster 7 minutters arbejde 17,50 DKK. Denne omkostning overstiger ofte prisen på både strøm og materiale tilsammen. Hvis du laver en lille dims til 2 kroner i plastik, men bruger 7 minutter på processen, er den reelle pris tættere på 20 kroner.
Hvad koster fejlprint og spildmateriale egentlig?
Softwaren lyver ofte for dig, når den estimerer materialeforbruget. Den fortæller dig måske, at modellen bruger præcis 45 gram, men den medregner sjældent det materiale, du bruger på at rense dysen før start, eller de sidste meter på rullen, som maskinen ikke kan få fat i.
Du skal også forholde dig til fejlraten. Selv på gode maskiner mislykkes produktionen af og til. Dysen stopper til, strømmen går, eller emnet slipper pladen. I industrien regner man ofte med en effektivitetsfaktor på 1,1. Det betyder, at du skal lægge 10% oven i materialeprisen for at dække spild og fejl. Hvis du designer dine egne dele, stiger spildet markant, da du sjældent rammer rigtigt første gang. Ofte skal du lave 3-4 versioner, før dimensionerne passer, og hver fejlslagen prototype koster fuld pris i tid, strøm og slid.
Hvordan beregner du din nøjagtige timepris?
For at gøre det helt konkret kan vi samle tallene i et eksempel baseret på den klassiske testbåd. Den vejer ca. 13 gram og tager knap 2 timer at fremstille i høj kvalitet.
Tabellen herunder viser forskellen på den opfattede pris og den faktiske pris:
| Omkostningstype | Beregning | Pris (DKK) |
| Materiale (PLA) | 13g a 0,20 kr. (inkl. 10% spild) | 2,60 kr. |
| Strøm | 2 timer a 0,50 kr. | 1,00 kr. |
| Maskinslid (Afskrivning) | 2 timer a 2,00 kr. | 4,00 kr. |
| Arbejdsløn | 7 minutter a 2,50 kr. (150 kr/t) | 17,50 kr. |
| Total Hobby pris | Kun direkte udgifter | 7,60 kr. |
| Total Reel pris | Inkl. din tid | 25,10 kr. |
Tallene viser tydeligt, at arbejdslønnen vægter tungest. Selv uden løn koster det færdige 3D print næsten 3 gange så meget, som materialet alene indikerer.
Hvordan prissætter du dine 3D print hvis du vil sælge dem?
Hvis du driver forretning, skal du kende begrebet “Leveret Pris”. Det er summen af alle ovenstående tal plus emballage. Mange glemmer emballagen, men en papkasse, bobleplast, tape og en fragtlabel koster hurtigt 10-15 kroner. I mange tilfælde koster kassen mere end det 3D print, der ligger nede i den.
Når du skal sætte din salgspris, er det ikke nok bare at gange prisen på filament med to. Du skal dække alle dine omkostninger og lægge en profitmargin oveni. En sund strategi er at kigge på markedsprisen. Hvad tager konkurrenterne? Hvis din beregnede pris er 50 kr., men markedet tager 100 kr., bør du lægge dig tæt på markedsprisen og øge din margin, frem for at underbyde.
Hvordan kan du sænke dine omkostninger?
Du kan optimere din produktion for at hente pengene hjem igen ved at fokusere på tre områder. For det første bør du samle dine opgaver i serier. Hvis du fylder byggepladen med 10 emner ad gangen, bruger du kun forberedelsestiden én gang, hvilket sænker stykprisen drastisk.
Dernæst kan du justere dine indstillinger. Standardindstillingen på 20% infill er ofte unødvendig høj. Sænk den til 10% og tilføj i stedet en ekstra væg. Det giver ofte et stærkere emne, bruger mindre materiale og reducerer din 3D print tid. Endelig skal du sænke fejlraten ved at vedligeholde din maskine. Et mislykket job efter 10 timer er den dyreste fejl, du kan begå, så forebyggelse betaler sig direkte på bundlinjen.
Drift og økonomi
Her gennemgår vi de mest almindelige spørgsmål omkring økonomien bag at eje og drive en maskine.
Det koster typisk mellem 8 og 25 kroner per time i samlet drift at vedligeholde og drive en 3D printer. Dette beløb dækker strømforbrug, løbende afskrivning af maskinen og udskiftning af sliddele som dyser. Prisen afhænger dog kraftigt af, om du medregner din egen arbejdstid, som ofte er den største post i det samlede regnskab.
Mange spørger også til strømforbruget. En standard 3D printer bruger gennemsnitligt 0,2 kWh i timen under selve printet. Med en dansk elpris på cirka 2,50 DKK pr. kWh svarer det til en udgift på 0,50 DKK i timen. Forbruget er højest under opvarmning, men falder til et stabilt niveau, når maskinen er i drift.
Når du skal beregne den korrekte pris, skal du lægge udgifterne til materiale, strøm, maskinslid og din arbejdsløn sammen. En god tommelfingerregel er at lægge en effektivitetsfaktor på 10% oven i materialeprisen for at dække spild, og derefter tilføje en fast timepris for maskinens drift.
Om det er billigere at eje sin egen 3D printer end at bestille ude, afhænger af din tid. Det er kun billigere, hvis du ikke medregner værdien af din egen tid og fejlslagne forsøg. Hvis du printer meget og nyder vedligeholdelse, er stykprisen lav. Skal du derimod bruge professionelle resultater uden fejl, er de totale omkostninger ofte lavere ved at benytte en professionel service.
Vedligeholdelse indebærer også udskiftning af dele. Du bør typisk skifte dysen for hver 3 til 5 kilo printet standard filament. Slitagen øges markant, hvis du bruger abrasive materialer som træ- eller kulfiber filament.
Levetiden på en billig 3D printer er også en faktor. En typisk hobby-printer har en effektiv levetid på cirka 2.000 aktive 3D print timer før større renovering. Efter dette punkt vil omkostningerne til reparationer og nye reservedele ofte overstige værdien af maskinen.
Hvis du vil sælge dine 3D print, bør du beregne din fulde leverede pris inklusiv emballage og derefter tilføje en profitmargin. Husk at medregne kasser, bobleplast og din tid til pakning. Hvis dine produktionsomkostninger er 50 DKK, og markedet tager 100 DKK, bør du matche markedsprisen for at sikre en sund forretning.
FAQ: Drift og økonomi ved 3D print
Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål omkring økonomien bag at eje og drive en maskine. Vi har samlet tallene for strøm, vedligeholdelse og tidsforbrug, så du kan få et realistisk billede af de samlede omkostninger.
Hvad koster det reelt at vedligeholde og drive en 3D printer i timen?
Det koster typisk mellem 8 og 25 kroner i timen i samlet drift, afhængigt af om du medregner arbejdsløn. Dette beløb dækker strømforbrug, løbende afskrivning af maskinen og udskiftning af sliddele. Uden arbejdsløn ligger de rene driftsomkostninger ofte omkring 8-10 kroner i timen for en standard maskine.
Hvor meget strøm bruger en 3D printer i gennemsnit?
En gennemsnitlig 3D printer bruger cirka 0,2 kWh i timen under drift, hvilket koster omkring 0,50 DKK. Forbruget er højest under opvarmning af heatbed og dyse, men falder til et stabilt niveau under printet. Kører du mange maskiner samtidig, kan elregningen dog hurtigt løbe op.
Er det billigere at eje sin egen 3D printer end at bestille ude?
Det er kun billigere, hvis du printer meget og ikke medregner værdien af din egen tid til vedligeholdelse. Hvis du har brug for fejlfrie resultater med det samme, er det ofte billigere at bruge en professionel 3D print service, hvor maskinerne kører i døgndrift og materialepriserne er lave.
Hvor ofte skal man udskifte dysen på en 3D printer?
Du bør typisk udskifte dysen for hver 3 til 5 kilo printet standardfilament for at sikre optimal kvalitet. Bruger du slibende materialer som træ-, metal- eller kulfiberfilament, slides messingen hurtigere, og udskiftning kan være nødvendig allerede efter et enkelt halvt kilo materiale for at undgå printfejl.
Hvor længe holder en 3D printer før den skal udskiftes?
En billig hobby-printer har typisk en effektiv levetid på cirka 2.000 aktive printtimer før større reparationer er nødvendige. Derefter overstiger omkostningerne til nye dele ofte maskinens værdi. Professionelle maskiner holder længere, men kræver stadig løbende udskiftning af sliddele som remme, blæsere og varmelegemer for at køre stabilt.
Hvad skal jeg tage for mine 3D print hvis jeg vil sælge dem?
Du skal beregne din fulde leverede pris inklusiv emballage og derefter lægge en profitmargin oveni. En sund strategi er at matche markedsprisen frem for at underbyde konkurrenterne. Husk at en papkasse, bobleplast og forsendelse ofte koster mere end selve plasten i det færdige 3D print.
Betaler det sig at eje maskinen eller bør du outsource?
Svaret afhænger af, hvor meget du værdsætter din tid. Hvis du elsker processen, teknikken og vedligeholdelsen, er en 3D printer en fantastisk maskine, hvor prisen pr. del er lav, så længe du ignorerer dine egne timer.
Skal du derimod bruge delene professionelt, eller har du brug for resultater her og nu uden at skulle bruge tid på kalibrering og reparation, bør du se på de totale omkostninger. Ofte kan det betale sig at bruge en professionel service, hvor maskinerne kører i døgndrift, og materiale priserne er presset i bund.
Vil du kende den præcise pris på dit projekt med det samme? Brug prisberegneren her på siden og få et øjeblikkeligt overblik over, hvad dit 3D print koster, når professionelle tager sig af besværet.
