Et realistisk indblik i økonomien bag din nye hobby, der rækker langt ud over prisskiltet på maskinen
Mange bliver fristet af tanken om at skabe deres egne ting direkte fra skrivebordet. Du ser en billig maskine til 1.500 kroner på nettet og tænker, at det er hele investeringen. Men virkeligheden for en nybagt 3D print entusiast ser ofte anderledes ud, når hverdagen melder sig. Vi giver dig her et fuldt økonomisk overblik over de skjulte omkostninger, som begyndere ofte overser, så du undgår ubehagelige overraskelser på bankkontoen.
Vi gennemgår det samlede regnestykke bag anskaffelse, strømforbrug, materialespild og ikke mindst værdien af din egen tid. Målet er at klæde dig på til at træffe en beslutning baseret på fakta frem for salgsgas.
Hvad koster en 3D printer i indkøb og er billigst altid bedst?
Du finder hurtigt en billig 3D printer til under 2.000 kroner på nettet. Det virker som en lav indgangsbillet, men problemet med de helt billige modeller er ofte driftssikkerheden. En maskine som Bambu Lab A1 ligger i et prisleje omkring 3.000 til 4.000 kroner, hvilket mange erfarne brugere anser for at være det ideelle punkt mellem pris og kvalitet. I dette prisleje får du funktioner som automatisk kalibrering, der sparer dig for mange timers frustration og mislykkede forsøg.
En billig maskine ender ofte som en dyr fornøjelse i længden. Mange nye brugere havner i en “opgraderings-fælde”, hvor de løbende køber nye dele for at få maskinen til at printe ordentligt. En ny all-metal hotend til 500 kroner, en bedre extruder til 700 kroner og en magnetisk byggeplade til 250 kroner får hurtigt den samlede pris til at overstige en dyrere, men mere stabil maskine.
Du skal også overveje de fysiske rammer. En moderne 3D printer kræver et stabilt underlag. Stiller du den på et let og ustabilt bord, risikerer du, at rystelserne fra maskinens hurtige bevægelser forplanter sig og ødelægger kvaliteten af dit 3D print. Du skal regne med at afsætte cirka en kvadratmeter plads til selve maskinen, dine filamentruller og det nødvendige værktøj.
Hvad er prisen pr. 3D print i materialer?
En rulle PLA filament koster typisk omkring 200 kroner per kilo. Det lyder umiddelbart billigt, men kiloprisen fortæller ikke hele historien. Du betaler nemlig også for det materiale, der ryger direkte i skraldespanden.
Moderne maskiner med mulighed for farveskift, som de populære AMS-systemer, producerer såkaldt “filament poop”. Det er små klumper af plastik, som maskinen skyder ud ved hvert eneste farveskift for at rense dysen. Dette spild øger prisen pr. 3D print markant, hvis du printer i flere farver.
Dertil kommer udfordringen med fugt. Filament er hygroskopisk, hvilket betyder, at det suger fugt fra luften. Fugtigt filament giver dårlige resultater, grimme overflader og kan endda stoppe dysen helt til. For at beskytte din investering skal du opbevare dine ruller i lufttætte kasser med tørremiddel eller investere i en dedikeret filamenttørrer til omkring 500 kroner. Gør du ikke det, ender du ofte med at måtte kassere halve ruller, fordi plastikken er blevet for gammel og sprød til at printe med.
Hvor meget strøm bruger en 3D printer?
Frygten for en løbsk elregning fylder meget hos mange danskere. En typisk 3D printer trækker mellem 150 og 350 Watt, når den varmer op, men ligger ofte lavere under selve kørslen, da den kun skal vedligeholde temperaturen.
For at gøre det konkret kan vi se på en standard “Benchy”, som er en lille testbåd, alle printere bruger til kalibrering. Den tager cirka 37 minutter at printe på en moderne maskine. Strømforbruget til denne specifikke opgave ligger på cirka 0,09 kWh. Med en dansk elpris på 2,50 kroner pr. kWh koster strømmen til båden cirka 25 øre.
Det lyder ikke af meget for et enkelt print. Men printer du store ting, der tager 20 eller 30 timer, eller har du en stor maskine med flere varmelegemer, løber det op over en måned. Bruger du en resin printer, skal du desuden huske, at den bruger strøm til både maskinen, den kraftige UV-lampe og de nødvendige vaske- og hærde stationer ved siden af.
Hvad koster slid og vedligeholdelse af din printer?
Din 3D printer bliver slidt, hver gang du bruger den. De mest almindelige sliddele er dysen og de PTFE-rør, der fører filamentet frem til smeltezonen.
Hvis du eksperimenterer med specielle materialer som “Glow in the Dark” eller Carbon Fiber, sliber det dysen op indefra på rekordtid. En standard messingdyse holder ikke længe til den type opgaver. Du skal i stedet bruge en dyse af hærdet stål, som koster betydeligt mere i indkøb. Også PTFE-rør nedbrydes af varmen over tid og skal skiftes jævnligt for at undgå stop i maskinen. En god tommelfingerregel er at sætte cirka 1 til 2 kroner til side pr. 3D print time til løbende vedligeholdelse og reservedele.
Hvad koster det at efterbehandle dine 3D prints?
Når dit 3D print kommer ud af maskinen, er det sjældent helt færdigt. Du skal fjerne supportmateriale og pudse overfladen for at få et pænt resultat. Det kræver det rette værktøj.
En “deburring tool”, eller afgrater på dansk, er uundværlig til at fjerne skarpe kanter hurtigt og effektivt. Den koster typisk omkring 100 kroner. Dertil kommer løbende udgifter til sandpapir i forskellige kornstørrelser, lim som superlim eller speciallim til samling af dele, og eventuelt maling og grunder, hvis du vil have en flot finish på dine figurer.
En smart måde at spare penge på her er at bruge din 3D printer til at lave sit eget værktøj. Du finder gratis filer til skrabere og holdere på nettet. Det koster dig kun få kroner i materiale at printe en effektiv skraber, som ellers ville koste 50 til 100 kroner i byggemarkedet.
Glemmer du udgifterne til software og sikkerhed?
Mange begyndere glemmer at budgettere med softwaren. Programmer som Tinkercad og Bambu Studio er gratis og gode til start, men vil du designe avancerede funktionelle dele, kigger du hurtigt mod betalte løsninger som Fusion 360. Skal du printe i resin, kræver de bedste funktioner i slicer-softwaren ofte et abonnement, der løber op i flere hundrede kroner om året.
Sikkerhed er en anden overset post, som er vigtig at tage alvorligt. 3D printer du i tekniske materialer som ABS eller ASA, udvikler processen skadelige dampe. Det kræver rigtig god ventilation eller et lukket kabinet til din 3D printer. Et sådant kabinet koster hurtigt mellem 500 og 1.000 kroner. Håndterer du resin, skal du også bruge engangshandsker og en god maske med kulfilter for at beskytte dig selv. Vi anbefaler også altid, at du har en røgalarm og en lille pulverslukker i nærheden af maskinen, da den arbejder med høje temperaturer uden konstant opsyn.
Hvad er din egen tid værd når 3D printet fejler?
Dette er måske den største skjulte omkostning af dem alle: Din tid. Selvom maskinen klarer selve arbejdet, bruger du tid på at forberede filen i softwaren, skifte filament, rense pladen og fjerne det færdige 3D print.
Lad os sige, at du bruger 5 minutter på forberedelse og 2 minutter på efterbehandling for hvert print. I alt 7 minutter. Sætter du din fritidsværdi lavt til 110 kroner i timen, koster din arbejdsindsats alene cirka 13 kroner per print.
Hertil kommer de uundgåelige fejl. Især i starten vil du opleve, at print fejler, eller at du har glemt at fjerne en transportskrue eller indstille temperaturen korrekt. Hver gang et print fejler halvvejs, mister du både materialet og tiden. Skal du designe dine egne dele, skal du ofte igennem 3 eller 4 testprint, før delen passer perfekt. Det ganger den samlede pris med 3 eller 4.
Hvordan sænker du prisen på dine 3D print?
Selvom omkostningerne er mange, har du heldigvis muligheder for at optimere økonomien. Du kan med fordel benytte dig af “batching”, hvor du fylder byggepladen op med flere emner ad gangen. Hvis du printer fem dele på én gang i stedet for én ad gangen, bruger du kun din egen opstartstid én gang, hvilket sparer dig for meget arbejde.
Du kan også justere dine indstillinger i softwaren. Standardindstillingen er ofte 20% “infill”, som er det indvendige fyld i modellen. Sætter du dette ned til 10% og tilføjer en ekstra væg i stedet, får du ofte et stærkere 3D print, der bruger mindre materiale og er hurtigere færdigt. Endelig bør du bruge de gratis ressourcer, der findes. Sider som MakerWorld fungerer som et enormt bibliotek af gratis filer. Finder du en løsning, andre allerede har lavet, sparer du timevis af designarbejde.
Det samlede regnestykke for en Benchy
For at gøre det helt konkret, samler vi her tallene for en standard 12 grams Benchy båd. Mange slicer-programmer vil fortælle dig, at prisen kun er materialet, men her er den virkelige pris, når vi medregner alle faktorer.
Materialet, inklusiv lidt spild, løber op i cirka 2,50 kroner. Strømmen til printet koster 0,25 kroner. Slid og afskrivning af dysen og maskinen svarer til cirka 1,00 krone. Den helt store post er din arbejdsløn. De 7 minutters arbejde til en lav timesats koster 12,80 kroner.
Når vi lægger det hele sammen, ender den reelle pris på 16,55 kroner. Sliceren siger måske 2,50 kroner, men virkeligheden er, at omkostningen er over seks gange højere, når du regner alt med.
FAQ: Prisen på 3D print for private
Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål omkring økonomien ved at eje en 3D printer. Vi har samlet beregningerne fra artiklen for at give dig et hurtigt overblik over, hvad det reelt koster at komme i gang.
Hvor meget strøm bruger en 3D printer?
En gennemsnitlig 3D printer bruger mellem 150 og 350 watt under opvarmning og drift. For et mindre 3D print på ca. 30 minutter svarer det til et strømforbrug på cirka 0,09 kWh, hvilket med danske elpriser (inkl. afgifter) typisk koster omkring 25 øre for selve opgaven.
Hvad koster det at 3D printe en figur?
Prisen afhænger af størrelse og materialeforbrug, men den reelle omkostning er ofte højere end antaget. Mens materialet til en lille figur kun koster 2-3 kroner, lander den samlede pris ofte på over 16 kroner, når strøm, slid på maskinen og dit tidsforbrug til forberedelse medregnes i prisen.
Er det billigere at 3D printe selv end at købe?
Nej, det er sjældent billigere end at købe masseproducerede varer i butikken. Det kan dog betale sig økonomisk, hvis du skal lave specialdesignede reservedele, prototyper eller unikke genstande, som ikke kan købes færdige, eller hvis du printer mange små emner ad gangen via “batching”.
Hvad koster filament til 3D print?
En rulle standard PLA-filament koster typisk omkring 200 kroner for et kilo. Du skal dog huske at medregne spild til supportmateriale og farveskift (poop), samt omkostninger til korrekt opbevaring, da fugtigt filament kan ødelægge dine prints og føre til spildte materialer, der ryger i skraldespanden.
Hvilke skjulte udgifter er der ved 3D print?
De største skjulte udgifter er reservedele som dyser og PTFE-rør samt nødvendigt tilbehør til efterbehandling. Du skal også budgettere med værktøj som afgratere, eventuel softwarelicens til design, og sikkerhedsudstyr som ventilation eller kabinetter, hvis du printer med tekniske materialer, der afgiver skadelige dampe.
Hvornår kan det betale sig at bruge en 3D print service?
Det kan betale sig at bruge en professionel service, hvis du kun skal bruge et enkelt 3D print eller kræver industriel kvalitet uden fejl. Her slipper du for investeringen i maskine, den stejle læringskurve, materialespild og risikoen for fejlprint, da du kun betaler for det færdige resultat.
Er du klar til at investere i 3D print eller skal du vælge en anden vej?
At eje en 3D printer er en fantastisk hobby, der giver dig en unik mulighed for at skabe fysiske genstande direkte fra skrivebordet. For den rette person er det alle pengene værd at se sine egne designs blive til virkelighed. Men det er vigtigt at være ærlig omkring økonomien: Det er ikke gratis, og det er sjældent billigere end at købe masseproducerede varer i butikken, når du medregner tid og udstyr.
Hvis du drømmer om at nørde med teknikken, eksperimentere og lære maskinen at kende, er en egen printer den helt rigtige vej. Men hvis du blot står og skal bruge et enkelt specifikt 3D print en sjælden gang imellem, eller hvis du har brug for en kompleks del i høj kvalitet uden besværet, kan det ofte betale sig økonomisk at bruge en professionel 3D print service.
Så slipper du for udgifterne til maskine, lager, spild og fejlfinding, og betaler kun for det færdige produkt.
